Sivert hoinn by Too far gone Lyrics

Plassn bortom ved ovn denj vart tom te slutt
Tebake sett ein gammel mannj
Så vart hanj fer sæ sjøl da
Hanj skrik som ein gutt
No må hanj itj gå fra vætt å for skam
Denj einast hanj hva gla ti
Hanjs følges vænn i alt
Denj einast som forsto koss kar hanj hva
Ein kjær og trofast partner som trødd når det gjaldt
Da konnj ingenting meir bli som det vart
Hanj Sivert e for sæ sjøl no
Det e ingen som snakke med hanj
Hanj sitt der og tænke på da dæm hva to
Hanj sivert og honj utn banj
Kvinnfolk vart det aldri, men sjan har hanj hatt
Ein gong han hva ung og sværtj
Og gårdn denj dreiv hanj sjølsæ ilag honnj og katt
Og hanj sjønnt da fort at livet skifta værs
Så ein dag mått hanj gi sæ
Sælgt kyrn og leid vækk jord
Og kveljan dæm vart drygg og timan vart lang
Men hanj plystra stilt på honnj sin
Når børa vart fer stor
Å det e rart kort godt ein honnj kanj varm ett fang
Hanj Siver e for sæ sjøl no
Det e ingen som snakke med hanj
Hanj sitt der og tænke på da dæm hva to
Hanj Sivert og honnj utn banj
Ein gammel manj reise sæ og brætt stilt mens hanj beir te gud om sinns forlatelse fer hanj klare itj nå meir
Så dæm finnj hanj på eit skittåt plædd
Så fredelig foran ovn
Hanj såg gla ut som om hanj gle sæ te og sovn
Hanj Siver e fer sæ sjøl no det e ignen som prate me hanj
Men kanksje ein plass der vi ikke ser e dæm to
Hanj Sivert og honj utn banj
Ja kanksje ein plass der vi ikke skjer e dæm to
Hanj Sivert og honnj utn banj
Hanj sivert og honnj utn banj