Tre Breve by Per Vers Lyrics
Per Vers:
Når skæbnen kalder er der mødepligt
Og når den kalder i den alder hvor man har det så’n lidt udødeligt
Så flygter man fra Gilleleje
Og sit visselulle liv fuld af villavejs-stilleleg
Hellere rebeller med en sag end en hverdag
Der dræber dig langsomt som en sang fra Roberta
Han var nitten, lige begyndt at fjolle med piger
Han drog afsted en sommerdag med Hold Fire
“Det her, dét er livet, mor” - stod i det første brev
Som han underskrev “Ham der gi’r de onde tæv!”
Og i brev nummer to spillede han næsten lige så smart
Det tredie brev var allerede mere desperat:
“En hilsen her tre kilometer øst for Bagdad
Har aldrig haft så meget lyst til et havbad
Nu må det gerne slutte
Det var så fedt dengang vi gik fra rekrut til rigtig krudt
Men Egil er død, og Rasmus humper på krykker
Så vi bomber og pløkker dem i stumper og stykker
Det ‘som om at rende rundt i en runde af Resident Evil
Bush tabte valget og blev præsident alligevel
Og jeg kan ikke se den endelige sejr
Og om natten drømmer jeg om for friendly fire
Og jeg tror ikk’ der ville være en eneste soldat
Heromkring hvis Irak ikke var en oliestat
Nå, ikke mere om politik
De påstår det går fremad, jeg håber det holder stik
Hvis det viser sig at vi ikke rigtig gør en forskel
Er vi stadig sikre på at få nogen historier at fortælle
Så hils hele den store familie
Og mor, du ved du si’r at jeg altid har fået min vilje
Nu ska’ du høre min sidste
Hvis det brister er det gruppen der skal bære min kiste
Hvis jeg skal i jorden, spil den med Leonard Cohen
Jo tættere det ‘på, jo stærkere bli’r man i troen - vi ses!”
Men der kom aldrig et fjerde brev fra Fallujah
De bar ham ud til “Halleluja”...
Halleluja, Halleluja, Halleluja, Halleluja
Annisette Koppel:
Min skat, du ved jeg har været her før
Jeg kender det her værelse, jeg åbnede den dør
Levede her alene før jeg lærte dig at kende
Jeg har set dig marchere under flag og sang
Men kærlighed er ikke en sejrsgang
Det er et koldt og et knust halleluja
Måske er der en Gud et sted
Men alt hvad jeg lærte af kærlighed
Er hvordan man piner livet ud af sig selv
Det her er ikke et klageråb
En udbrændt pilgrims sidste håb
Det er et koldt og det er et ensomt halleluja
Jeg gjorde mit bedste, det lidt jeg ku' gøre
Ved ikke hvad jeg følte men prøvede at røre
Det er sandt hvad jeg siger, kom ikke her for at svigte
Og selvom så det hele gik galt
Vil jeg stå foran sangens herre en dag
Med intet andet end et halleluja
Når skæbnen kalder er der mødepligt
Og når den kalder i den alder hvor man har det så’n lidt udødeligt
Så flygter man fra Gilleleje
Og sit visselulle liv fuld af villavejs-stilleleg
Hellere rebeller med en sag end en hverdag
Der dræber dig langsomt som en sang fra Roberta
Han var nitten, lige begyndt at fjolle med piger
Han drog afsted en sommerdag med Hold Fire
“Det her, dét er livet, mor” - stod i det første brev
Som han underskrev “Ham der gi’r de onde tæv!”
Og i brev nummer to spillede han næsten lige så smart
Det tredie brev var allerede mere desperat:
“En hilsen her tre kilometer øst for Bagdad
Har aldrig haft så meget lyst til et havbad
Nu må det gerne slutte
Det var så fedt dengang vi gik fra rekrut til rigtig krudt
Men Egil er død, og Rasmus humper på krykker
Så vi bomber og pløkker dem i stumper og stykker
Det ‘som om at rende rundt i en runde af Resident Evil
Bush tabte valget og blev præsident alligevel
Og jeg kan ikke se den endelige sejr
Og om natten drømmer jeg om for friendly fire
Og jeg tror ikk’ der ville være en eneste soldat
Heromkring hvis Irak ikke var en oliestat
Nå, ikke mere om politik
De påstår det går fremad, jeg håber det holder stik
Hvis det viser sig at vi ikke rigtig gør en forskel
Er vi stadig sikre på at få nogen historier at fortælle
Så hils hele den store familie
Og mor, du ved du si’r at jeg altid har fået min vilje
Nu ska’ du høre min sidste
Hvis det brister er det gruppen der skal bære min kiste
Hvis jeg skal i jorden, spil den med Leonard Cohen
Jo tættere det ‘på, jo stærkere bli’r man i troen - vi ses!”
Men der kom aldrig et fjerde brev fra Fallujah
De bar ham ud til “Halleluja”...
Halleluja, Halleluja, Halleluja, Halleluja
Annisette Koppel:
Min skat, du ved jeg har været her før
Jeg kender det her værelse, jeg åbnede den dør
Levede her alene før jeg lærte dig at kende
Jeg har set dig marchere under flag og sang
Men kærlighed er ikke en sejrsgang
Det er et koldt og et knust halleluja
Måske er der en Gud et sted
Men alt hvad jeg lærte af kærlighed
Er hvordan man piner livet ud af sig selv
Det her er ikke et klageråb
En udbrændt pilgrims sidste håb
Det er et koldt og det er et ensomt halleluja
Jeg gjorde mit bedste, det lidt jeg ku' gøre
Ved ikke hvad jeg følte men prøvede at røre
Det er sandt hvad jeg siger, kom ikke her for at svigte
Og selvom så det hele gik galt
Vil jeg stå foran sangens herre en dag
Med intet andet end et halleluja