Song Page - Lyrify.me

Lyrify.me

Nu falmer skoven trindt om land by N. F. S. Grundtvig Lyrics

Genre: pop | Year: 1844

Nu falmer skoven trindt om land
Og fuglestemmen daler;
Alt flygted storken over strand
Ham følger viltre svaler

Hvor marken bølged nys som guld
Med aks og vipper bolde
Der ser man nu kun sorten muld
Og stubbene de golde

Men i vor lade, på vor lo
Der har vi nu Guds gaver
Der virksomhed og velstand gro
I tøndemål af traver

Og han, som vokse lod på jord
De gyldne aks og vipper
Han bliver hos os med sit ord
Det ord, som aldrig glipper

Ham takker alle vi med sang
For alt, hvad han har givet
For hvad han vokse lod i vang
For ordet og for livet
Da over os det hele år
Sin fred han lyser gerne
Og efter vinter kommer vår
Med sommer, korn og kerne

Og når engang på Herrens bud
Vort timeglas udrinder
En evig sommer hos vor Gud
I Paradis vi finder

Da høste vi, som fugle nu
Der ikke så og pløje;
Da komme aldrig mer i hu
Vi jordens strid og møje

For høsten her og høsten hist
Vor Gud ske lov og ære
Som ved vor Herre Jesus Krist
Vor Fader ville være!

Hans Ånd, som alting kan og ved
I disse korte dage
Med tro og håb og kærlighed
Til Himlen os ledsage!