Flimmer Pt. 2 by MULM Lyrics

Måske har jeg svært ved at acceptere det bedste
Måske jeg bare pisse utaknemmelig
Fordi jeg altid kigger mod enden af tunnellen i stedet for at kigge på dem jeg er sammen med
Måske har jeg vænnet mig til det værste
Måske savner jeg det
For jeg bliver ved med at leve i samme rum
Og ikke kigge efter nye ting
I stedet leder jeg efter alle de ting der er væk
Alle de ting som beskrev mig
For hvem er jeg når jeg ikke kan spejle mig selv i stemmerne
Og jeg lever i en verden hvor et tæppe mørklægger mit syn
Og det eneste jeg kan se er stjerne, så jeg tæller dem
Den tykke luft bliver til damp når den forlader mig
Min arm føles som en istap
Når de små røde dråber glider fra min albue mod jorden
Jeg fryser
Selvom træbænken har taget venligt imod min varme
Måske det er fordi jeg mangler noget af mig selv
Det stykke der forlod mig den sommerdag
Hvor det her bare blev en fantasi
Der bliver til et mareridt når jeg tænker på dig
Måske det bare noget af mig
Måske det den del der døde den sommerdag
Den sommerdag
Hvor jeg blev bange for det jeg leder efter
Og blev bange for det bedste som jeg løber fra