Noget Du Bør Vide by L:ron:harald Lyrics
[Intro]
Hvis du bli'r psykisk syg, er der noget du bør vide
Hospital eller ej, du kommer til at lide
Ryger du på Den Lukked', kan du ikke bare skride
Her er én der er ærlig, jeg synes det er på tide
Hvis du bli'r psykisk syg, er der noget du bør vide
Hospital eller ej, du kommer til at lide
Ryger du på Den Lukked', kan du ikke bare skride
Her er én der er ærlig, jeg synes det er på tide
Jeg husker den nat, mit sind det først fuckede up
Løb forvildet rundt på gaden, angst og rystede uden stop
Anede ik' hvad der gik ned, men det føltes ligesom om
Mit sind var ved at tømmes, og min knold vill' stå tom
Kort efter, for min identitet var på vej væk
Følelser og tanker, og jeg led et voldsomt knæk
Røg på psyk klokken fem - samme morgen fik en seng
Og beroligende piller, men der sku' gå længe
Inden en af de meget travle læger havde tid
Til at tilse mig, så lad vær' at sæt' din lid
Til behandlingssystemet hvis det er du går i stykker
Indeni der går dagevis, selvom at du rykker
For at tale med en læge, det var vist på fjerde-dagen
At én af de hvide kitler kom og så på sagen
Tilfældet Lars Jensen - Ramt af en psykose
Jeg vill' ønsk' at jeg ku' sige noget pænt og jeg ku' rose
Den behandling jeg fik, men både på kort og lang sigt
Var der tale om et smertefuldt omsorgssvigt
En seng på en gang - ti minutter per uge
Med en fortravlet psykiater - mange piller jeg sku' sluge
Jeg flygted' til min hjemegn da en måned den var gået
Fik det værre og værre, og da bunden den var nået
Blev jeg indlagt igen, denne gang på Den Lukked'
Med mennesker så forpinte, at selv murerne de sukked'
Jeg glemmer det aldrig - FUCK det var et mareridt
Det værste var i vente, for jeg havde lidt
Men det var ingenting imod de rædsler jeg sku' se
Og opleve i gøgereden, jeg var på vej til
At få et indblik i en verden så trist
Gennemsyret af håbløshed, og Djævelen ler sidst
På Den Lukked', han har trukket det længste strå
Forfærdeligt syge mennesker, blev behandlet på 'må og få'
Plejepersonalet virkede ligeglade og kolde
De var der for at gi' os medicin, og ellers holde
Folk nede hvis de trippede, når de blev desperate
Tvangsfiksering det var svaret - Lad mig hør' jer forklar' det
Det værste det var nætterne, når stilheden blev brudt
Af mennesker der skreg i dødsangst, og de blev budt
En sprøjte eller piller, for at få dem til at tie
Men der gik aldrig særligt længe, så begyndte den næste at skrige
Og man ku' høre i deres stemmer, så megen angst og smerte
Det bragte mig til tårer, og det isnede mit hjerte
Jeg græd mig i søvn - så mange endeløse nætter
Og du tror så måske, at med tiden bli'r det lettere
Men det gør det bare ikke, for man lærer folk at kende
Du ved selv hvordan det gik, med Rikke min veninde
Men jeg husker mange andre; Lukas jeg har aldrig glemt dig
Dine forældre skammede sig - så de havde gemt dig
I Gøgereden, de ku' ikke klare at ha' dig nær
Du var meget meget syg, men jeg ku' ikk' la' vær'
Med at prøve på at snakke til dig, prøv' at bli' din ven
Men du var svigtet så tit, så du ku' ikke gi' igen
Jeg græder, når jeg tænker på de forhold du blev budt
Aldrig nogen på besøg, så ensomheden den blev brudt
Folk snakker om omsorg, og om livskvaliteter
Du havde levet fire år, på tre gange fire meter
Og du var kun én, af så mange tragedier
Man sku' være af sten hvis ikk' man led med jer
Jeg havde det svært selv, men det gjorde det ikke nemmere
At vær' omgivet af så mange sind, der havde det meget slemmere
Og I fucking overlæger, med jeres fine titler
Hasted' overfladisk rundt, i jeres hvide kitler
Brugte fem minutter her, og fem minutter der
"Du ska' ha' mere medicin" - Hvordan tror I selv det er?
Når man mærker så tydeligt, at i ikk' er engageret
Ikke tænker på der er en grund, til man er placeret
Bag låste døre, på Den Lukked' for fanden
Jeg anklager jer - de ord kommer fra manden
Der har været der selv, set det hele og er mærket
Af traumer og elektrochok, på Højspændingsværket
Det kaldte vi patienter, det skæbnesvangre rum
Hvor man fik strøm gennem hjernen - og du er grundigt dum
Hvis ellers at du tror, det hører fortiden til
Se det i øjnene, erkend det, hvis du kan og hvis du vil
Lægerne dræbte Rikke, og de svigter tusind andre
Det' på tide at stille nogle krav, og at forandre
Tilstandene på Gøgerederne rundt omkring
Hvis ikk' man råber op, ja, så sker der ingenting
Så fortsætter læger deres kyniske regime
Og menneskesind bli'r knust i systemets maskine
[Outtro]
Her er én der er ærlig, jeg synes det er på tide!
Hvis du bli'r psykisk syg, er der noget du bør vide
Hospital eller ej, du kommer til at lide
Ryger du på Den Lukked', kan du ikke bare skride
Her er én der er ærlig, jeg synes det er på tide
Hvis du bli'r psykisk syg, er der noget du bør vide
Hospital eller ej, du kommer til at lide
Ryger du på Den Lukked', kan du ikke bare skride
Her er én der er ærlig, jeg synes det er på tide
Jeg husker den nat, mit sind det først fuckede up
Løb forvildet rundt på gaden, angst og rystede uden stop
Anede ik' hvad der gik ned, men det føltes ligesom om
Mit sind var ved at tømmes, og min knold vill' stå tom
Kort efter, for min identitet var på vej væk
Følelser og tanker, og jeg led et voldsomt knæk
Røg på psyk klokken fem - samme morgen fik en seng
Og beroligende piller, men der sku' gå længe
Inden en af de meget travle læger havde tid
Til at tilse mig, så lad vær' at sæt' din lid
Til behandlingssystemet hvis det er du går i stykker
Indeni der går dagevis, selvom at du rykker
For at tale med en læge, det var vist på fjerde-dagen
At én af de hvide kitler kom og så på sagen
Tilfældet Lars Jensen - Ramt af en psykose
Jeg vill' ønsk' at jeg ku' sige noget pænt og jeg ku' rose
Den behandling jeg fik, men både på kort og lang sigt
Var der tale om et smertefuldt omsorgssvigt
En seng på en gang - ti minutter per uge
Med en fortravlet psykiater - mange piller jeg sku' sluge
Jeg flygted' til min hjemegn da en måned den var gået
Fik det værre og værre, og da bunden den var nået
Blev jeg indlagt igen, denne gang på Den Lukked'
Med mennesker så forpinte, at selv murerne de sukked'
Jeg glemmer det aldrig - FUCK det var et mareridt
Det værste var i vente, for jeg havde lidt
Men det var ingenting imod de rædsler jeg sku' se
Og opleve i gøgereden, jeg var på vej til
At få et indblik i en verden så trist
Gennemsyret af håbløshed, og Djævelen ler sidst
På Den Lukked', han har trukket det længste strå
Forfærdeligt syge mennesker, blev behandlet på 'må og få'
Plejepersonalet virkede ligeglade og kolde
De var der for at gi' os medicin, og ellers holde
Folk nede hvis de trippede, når de blev desperate
Tvangsfiksering det var svaret - Lad mig hør' jer forklar' det
Det værste det var nætterne, når stilheden blev brudt
Af mennesker der skreg i dødsangst, og de blev budt
En sprøjte eller piller, for at få dem til at tie
Men der gik aldrig særligt længe, så begyndte den næste at skrige
Og man ku' høre i deres stemmer, så megen angst og smerte
Det bragte mig til tårer, og det isnede mit hjerte
Jeg græd mig i søvn - så mange endeløse nætter
Og du tror så måske, at med tiden bli'r det lettere
Men det gør det bare ikke, for man lærer folk at kende
Du ved selv hvordan det gik, med Rikke min veninde
Men jeg husker mange andre; Lukas jeg har aldrig glemt dig
Dine forældre skammede sig - så de havde gemt dig
I Gøgereden, de ku' ikke klare at ha' dig nær
Du var meget meget syg, men jeg ku' ikk' la' vær'
Med at prøve på at snakke til dig, prøv' at bli' din ven
Men du var svigtet så tit, så du ku' ikke gi' igen
Jeg græder, når jeg tænker på de forhold du blev budt
Aldrig nogen på besøg, så ensomheden den blev brudt
Folk snakker om omsorg, og om livskvaliteter
Du havde levet fire år, på tre gange fire meter
Og du var kun én, af så mange tragedier
Man sku' være af sten hvis ikk' man led med jer
Jeg havde det svært selv, men det gjorde det ikke nemmere
At vær' omgivet af så mange sind, der havde det meget slemmere
Og I fucking overlæger, med jeres fine titler
Hasted' overfladisk rundt, i jeres hvide kitler
Brugte fem minutter her, og fem minutter der
"Du ska' ha' mere medicin" - Hvordan tror I selv det er?
Når man mærker så tydeligt, at i ikk' er engageret
Ikke tænker på der er en grund, til man er placeret
Bag låste døre, på Den Lukked' for fanden
Jeg anklager jer - de ord kommer fra manden
Der har været der selv, set det hele og er mærket
Af traumer og elektrochok, på Højspændingsværket
Det kaldte vi patienter, det skæbnesvangre rum
Hvor man fik strøm gennem hjernen - og du er grundigt dum
Hvis ellers at du tror, det hører fortiden til
Se det i øjnene, erkend det, hvis du kan og hvis du vil
Lægerne dræbte Rikke, og de svigter tusind andre
Det' på tide at stille nogle krav, og at forandre
Tilstandene på Gøgerederne rundt omkring
Hvis ikk' man råber op, ja, så sker der ingenting
Så fortsætter læger deres kyniske regime
Og menneskesind bli'r knust i systemets maskine
[Outtro]
Her er én der er ærlig, jeg synes det er på tide!