Søndag Morgen by John Mogensen Lyrics

[Vers 1]
Jeg stod op en søndag morgen
Kigged' ud og så en himmel trist og grå
Fik mig vasket lidt, en kam igennem håret
Skægget lod jeg bare stå
Hvorfor pynte sig? En ensom mand
Der blot skal ha' en lang dag til at gå
Og for øvrigt knækked' snørrerbåndet
Det var det, der mangled' - jeg fik nok

[Vers 2]
Jeg sprang ned a' trappen, ud på gaden
Blæsten kom og rusked' mig i nakken
Jeg blev hurtigt kølet af, slog kraven op
Og fandt den sidste mønt i frakken
På en kaffebar i nabolaget
Sad jeg lidt og lytted' efter snakken
Det' svært at være ene, når man ønsker
Man var medlem af en flok

[Omkvæd]
Så'n en tidlig søndag morgen
Er der ingen brug for mig
Alle andre holder fridag
Slapper af, kun ikke jeg
Når man lever helt alene
Uden no'en at holde af
Må man nok ha' lov at mene
Søndag er den værste dag
[Vers 3]
I en park så jeg en far
Som stod og leged' med sin pige ved en gynge
Fra et åbent vindue hørtes barnegråd
En mor fik standset ved at synge
Det var mer', end jeg ku' ta'
Det var som sten blev lagt på hjertet i en dynge
Jeg blev syg i sjælen
Længtes efter kærlighed - et sted at gå i dok

[Omkvæd]
Så'n en tidlig søndag morgen
Er der ingen brug for mig
Alle andre holder fridag
Slapper af, kun ikke jeg
Når man lever helt alene
Uden no'en at holde af
Må man nok ha' lov at mene
Søndag er den værste dag