Istiderne by Inger Christensen Lyrics

istiderne findes, istiderne findes,
ishavets is og isfuglens is;
cikaderne findes; cikorie, chrom

og den chromgule iris, den blå; ilten
især; findes også ishavets isflager,
isbjørnen findes, stemplet som en pels
med personnummer findes den, idømt sit liv;
og isfuglens ministyrt ned I de blåfrosne

martsbække findes, hvis bækkene findes;
hvis ilten I bækkene findes, ilten
især; findes især hvor cikadernes
i-lyde findes, især hvor cikoriens
himmel som blåelse opløst I vand

findes, den chromgule sol, ilten
især; vist vil den findes, vist
vil vi findes, ilten vi indånder findes,
ildøje ildkrone findes, og indsøens
himmelske indre; en indhegnet vig
med lidt siv vil findes, en ibisfugl findes,
og sindets bevægelser indblæst I skyerne
findes, som ilthvirvler inderst I Styx
og inderst I visdommens landskab islyset,
isen identisk med lyset, og inderst
I islyset intet, livagtigt, intenst,
som dit blik gennem regn; denne silende
livsstiliserende finregn, hvori som en gestus
de fjorten krystalgitre findes, de syv
krystallinske systemer, dit blik som I mit,
og Ikaros, Ikaros hjælpeløs findes;

Ikaros svøbt I de smeltede voksvinger
findes, Ikaros bleg som et lig
I civil findes, Ikaros underst hvor
duerne findes; drømmerne, dukkerne
findes; drømmernes hår med de løsrevne
kræfttotter, dukkernes hud rimpet sammen
med nåle, gådernes trøske; og smilene
findes, Ikarosbørnene hvide som lam
gennem grålyset, vist vil de findes, vist
vil vi findes, og ilten på iltens krucifiks;
som rim vil vi findes, som vind vil vi findes,
som regnbuens iris I isplantens glitrende
udvækster, tundraens strå; som små

vil vi findes, så små som lidt pollen I tørv,
som lidt virus I knogler, som vandpest måske,
måske som lidt hvidkløver, vikke, lidt skivekamille
forvist til det gentabte paradis; men mørket
er hvidt, siger børnene, paradismørket er hvidt,
men ikke på den måde hvidt som en kiste
er hvid, hvis kister da findes, og ikke
på den måde hvidt, som mælken er hvid,
hvis mælken da findes; hvidt, det er hvidt,
siger børnene, mørket er hvidt, men ikke
på den måde hvidt som det hvide der fandtes,
da frugttræerne fandtes, deres blomstring så hvid,
mørket er hvidere, øjnene smelter