Gift by Illusionisten Lyrics
Nota Bene:
Jeg har det som en pose lort der snakker skidt
Pessimist men spiller smart, sådan rasende ordekvilibrist
Presser mig selv op i et hjørne på et sortseende egotrip
Piller mit eget ned før jeg piller ved dit
Og når det er gjort er jeg klar på at flip
Men fortsætter selvmorderisk til spejlbilledet ik glor så trist
Skidtet snurrer hylekoret råber dramaqueen
Se de broer du har bygget ja de brænder fint
Nyder nedturen og smagen af virkelighed
Vil så gerne være glad men 'til jeg blir det blir jeg ved
Med den der selvfede selvmedlidenhed
Har for længst anerkendt det sådan det lettest at leve livet
Holder esserne tæt til kroppen
Testen skal nok komme så indtil den fester jeg med flokken
Messed up LMS'er forveksler tiden med klokken
Lever livet baglæns og sætter mig på skriveblokken
Knotten ogginok jeg blir nok aldrig voksen
Jeg knokler på cuts og buster fejlfrit i boksen
Så what the fuck det hele går jo nok
Og ærlig talt har livet aldrig været bedre for det pjok
Så hvad er der med mit brok er det forfængelighed
Er NB forelsket i egen elendighed
Nej jeg går bare hele vejen for at lede
Efter min fordrejede egocentriske menneskelighed
Omkvæd:
Jeg tager min tid
Til at anerkende min depressive sides eksistens
Jeg lader den bide
Og æder giften til jeg bliver resistens
Vi lever så godt
Vi har det så rart
I en verden af dollargrin hvor det er gratis at græde
Illusionisten:
Jeg ser mig selv i spejlet nikker til den fremmede
Et skræmmende billede må sænk blikket med det samme
For sent til at fortrænge eller undslippe skammen
For brikkerne sir det hele når jeg lægger dem sammen
Jeg kravler op at et reb der brænder op nedefra
Med en abe på ryggen med mission at mislede mig
Har skeletter i skabet samt en blodig kedeldragt
Og de vedvarende mareridt er efterhånden begyndt at kede mig
Er ik kridthuset nok nærmere i kulkælderen
Godt beruset på gulvet med mærker fra hugtænder
Har mistet smilet så jeg ruller op igen
Og går tilbage til den fremmede kvinde i den fremmede dobbeltseng
Lykken lokker med sine forførende stoffer
Det skal åbenbart gå ned af bakke for det kører for mig
Tøserne jeg stalker har ik følelser for mig
Jeg blot en følelsesblotter som cuttere og forsøgsrotter
Flygter fra fortidens spøgelser og monstre
Og snaver med døden uden at vide hvad kyssene de koster
En kryster en hustler jeg er den fødte taber
Men har hovedet på skriveblokken lige til øksen falder
Jeg lever på lånt tid og skylder for guldårerne
Samt det guldhjerte jeg stjal fra mit hjertes udkårne
Amor ramte plet jeg ku ik dæk skudsårene
Så nu føler mig kun i live og kniven snitter pulsårerne
Omkvæd
Chewbacca:
Efter jobbet løsner jeg bæltet og burer mig inde
Og tager en omgang skyggeboksning med mine knuder derinde
Der er mange løse ender og følelser vi gemmer
Tomheden kan snige sig ind på dig som om den forsøger at sige
Kom og dø lidt med mig
Det er en fornemmelse for sne som frøken Smillas
Men hvis du kan mærk den på varme dage må du røbe det for det smitter
Kan føle det nogen gange selvom min kvinde er tæt på mig
Noget inde i mig griner indædt som om det forventer ekstra nummer
Ekstra hunger -rigeligt føde men intet for sjæl og sind
Gi mig balance nok så jeg kan føle mig hel igen
Jeg er typen der siger for meget og røber min skrøbelige sider
Indtil jeg selv indser det og mærker en klump ca. hvor drøblen sidder
Så gi mig mundkurv på når jeg prædiker det blå
Kun du kan løft mig op af det når jeg træder i små selvhadende sko
Men lad det nu gå – krybene kradser
Men pyt jeg trasker videre for atter at få ro
For nu passer jeg på med skærpet fokus og klarsyn
Så når tingene ramler sammen om ørene på mig
Og filmkulisserne græder og kulørerne drukner
- står jeg klar med min lille sørgelige kuffert
Klar med min love i dag klar til aldrig at se os tilbage
Uanset hvad fanden det er på bekostning af
Men du kan ik flygt fra tomhedens gab
Så bare bliv ved med at tømme din sjæl din crusty abe
Jeg har det som en pose lort der snakker skidt
Pessimist men spiller smart, sådan rasende ordekvilibrist
Presser mig selv op i et hjørne på et sortseende egotrip
Piller mit eget ned før jeg piller ved dit
Og når det er gjort er jeg klar på at flip
Men fortsætter selvmorderisk til spejlbilledet ik glor så trist
Skidtet snurrer hylekoret råber dramaqueen
Se de broer du har bygget ja de brænder fint
Nyder nedturen og smagen af virkelighed
Vil så gerne være glad men 'til jeg blir det blir jeg ved
Med den der selvfede selvmedlidenhed
Har for længst anerkendt det sådan det lettest at leve livet
Holder esserne tæt til kroppen
Testen skal nok komme så indtil den fester jeg med flokken
Messed up LMS'er forveksler tiden med klokken
Lever livet baglæns og sætter mig på skriveblokken
Knotten ogginok jeg blir nok aldrig voksen
Jeg knokler på cuts og buster fejlfrit i boksen
Så what the fuck det hele går jo nok
Og ærlig talt har livet aldrig været bedre for det pjok
Så hvad er der med mit brok er det forfængelighed
Er NB forelsket i egen elendighed
Nej jeg går bare hele vejen for at lede
Efter min fordrejede egocentriske menneskelighed
Omkvæd:
Jeg tager min tid
Til at anerkende min depressive sides eksistens
Jeg lader den bide
Og æder giften til jeg bliver resistens
Vi lever så godt
Vi har det så rart
I en verden af dollargrin hvor det er gratis at græde
Illusionisten:
Jeg ser mig selv i spejlet nikker til den fremmede
Et skræmmende billede må sænk blikket med det samme
For sent til at fortrænge eller undslippe skammen
For brikkerne sir det hele når jeg lægger dem sammen
Jeg kravler op at et reb der brænder op nedefra
Med en abe på ryggen med mission at mislede mig
Har skeletter i skabet samt en blodig kedeldragt
Og de vedvarende mareridt er efterhånden begyndt at kede mig
Er ik kridthuset nok nærmere i kulkælderen
Godt beruset på gulvet med mærker fra hugtænder
Har mistet smilet så jeg ruller op igen
Og går tilbage til den fremmede kvinde i den fremmede dobbeltseng
Lykken lokker med sine forførende stoffer
Det skal åbenbart gå ned af bakke for det kører for mig
Tøserne jeg stalker har ik følelser for mig
Jeg blot en følelsesblotter som cuttere og forsøgsrotter
Flygter fra fortidens spøgelser og monstre
Og snaver med døden uden at vide hvad kyssene de koster
En kryster en hustler jeg er den fødte taber
Men har hovedet på skriveblokken lige til øksen falder
Jeg lever på lånt tid og skylder for guldårerne
Samt det guldhjerte jeg stjal fra mit hjertes udkårne
Amor ramte plet jeg ku ik dæk skudsårene
Så nu føler mig kun i live og kniven snitter pulsårerne
Omkvæd
Chewbacca:
Efter jobbet løsner jeg bæltet og burer mig inde
Og tager en omgang skyggeboksning med mine knuder derinde
Der er mange løse ender og følelser vi gemmer
Tomheden kan snige sig ind på dig som om den forsøger at sige
Kom og dø lidt med mig
Det er en fornemmelse for sne som frøken Smillas
Men hvis du kan mærk den på varme dage må du røbe det for det smitter
Kan føle det nogen gange selvom min kvinde er tæt på mig
Noget inde i mig griner indædt som om det forventer ekstra nummer
Ekstra hunger -rigeligt føde men intet for sjæl og sind
Gi mig balance nok så jeg kan føle mig hel igen
Jeg er typen der siger for meget og røber min skrøbelige sider
Indtil jeg selv indser det og mærker en klump ca. hvor drøblen sidder
Så gi mig mundkurv på når jeg prædiker det blå
Kun du kan løft mig op af det når jeg træder i små selvhadende sko
Men lad det nu gå – krybene kradser
Men pyt jeg trasker videre for atter at få ro
For nu passer jeg på med skærpet fokus og klarsyn
Så når tingene ramler sammen om ørene på mig
Og filmkulisserne græder og kulørerne drukner
- står jeg klar med min lille sørgelige kuffert
Klar med min love i dag klar til aldrig at se os tilbage
Uanset hvad fanden det er på bekostning af
Men du kan ik flygt fra tomhedens gab
Så bare bliv ved med at tømme din sjæl din crusty abe