Stukket i brand by Esben Lyrics
[Vers]
Løb af sporet i det lysegrønne græs
Føles som en sømmadras, det’ begyndt at kras’
Har det ligesom Nas, behøves ikk’ forklares
Vi' ude på Lars Tyndskids mark og grave bars
Kvinder er fra Venus, mænd er som min far
Started’ som en sød dreng, ender som en nar
Hvem er det fra? Har det med hjemmefra
Har ikk’ vænnet mig til det, har ikk’ vænnet mig fra
Dem der kendt’ mig som barn har glemt det
Jeg har det på fornemmelsen, det’ klart det nemmeste
Den gang var jeg menneske, har det på rygraden
Aparte i den grad, hyper det sygt meget
Fylder karret op til randen
En lille smule mere, bare for meget af det samme
Så det blive bygget, så det brænde
Burde blive pløkket, det er synd du ikk’ ka’ ramme
Løb af sporet i det lysegrønne græs
Har det som en ung Pac, jeg var under tung pres
Tiden regner når man spilder den på fjender
Det kilder når det gynger, gør vi klynger os til minder
Takker mange gange, lakker mod enden
For mennesker, for mange kakerlakker i mellem
‘Fat i den lange ende, i hvertfald en gang i mellem
Bare man var barn igen, jeg vil bare hjem
Ta’r en dukkert ned i Davy Jones kuffert
Drukner ikk’, det må jeg ikk’, jeg håber ikk’ de så mig
Forstå mig ret, jeg håber I har ret
Orker ikk’ at gå så langt, åh jeg er så træt
Løber ikk’ om hjørner med mig, render mig på dørene
Vild i mørket før de hjem’ til lillemor og børnene
Ville gøre noget hvis jeg hørte noget
Gør det hvis jeg siger det, stirrer på en skør måde
Stukket i brand, så’ vi i gang
Slukket med vand, vi blev trukket i land
(Stukket i brand, så’ vi i gang
Slukket med vand, vi blev trukket i land)
Løb af sporet i det lysegrønne græs
Føles som en sømmadras, det’ begyndt at kras’
Har det ligesom Nas, behøves ikk’ forklares
Vi' ude på Lars Tyndskids mark og grave bars
Kvinder er fra Venus, mænd er som min far
Started’ som en sød dreng, ender som en nar
Hvem er det fra? Har det med hjemmefra
Har ikk’ vænnet mig til det, har ikk’ vænnet mig fra
Dem der kendt’ mig som barn har glemt det
Jeg har det på fornemmelsen, det’ klart det nemmeste
Den gang var jeg menneske, har det på rygraden
Aparte i den grad, hyper det sygt meget
Fylder karret op til randen
En lille smule mere, bare for meget af det samme
Så det blive bygget, så det brænde
Burde blive pløkket, det er synd du ikk’ ka’ ramme
Løb af sporet i det lysegrønne græs
Har det som en ung Pac, jeg var under tung pres
Tiden regner når man spilder den på fjender
Det kilder når det gynger, gør vi klynger os til minder
Takker mange gange, lakker mod enden
For mennesker, for mange kakerlakker i mellem
‘Fat i den lange ende, i hvertfald en gang i mellem
Bare man var barn igen, jeg vil bare hjem
Ta’r en dukkert ned i Davy Jones kuffert
Drukner ikk’, det må jeg ikk’, jeg håber ikk’ de så mig
Forstå mig ret, jeg håber I har ret
Orker ikk’ at gå så langt, åh jeg er så træt
Løber ikk’ om hjørner med mig, render mig på dørene
Vild i mørket før de hjem’ til lillemor og børnene
Ville gøre noget hvis jeg hørte noget
Gør det hvis jeg siger det, stirrer på en skør måde
Stukket i brand, så’ vi i gang
Slukket med vand, vi blev trukket i land
(Stukket i brand, så’ vi i gang
Slukket med vand, vi blev trukket i land)