Sofa i Esbjerg Pt. 1 by Binr Lyrics
[Vers 1: Mund de Carlo]
"Du' alt jeg har søgt, du' en million i findeløn"
Ord fra en stemme der borede sig ind bag tindingen
Himmelvæld af klare linjer, jeg ku' kravl' indimellem
Og skrive et sjældent kapitel til huskebogen jeg sent vil glemme
Han vidste det ik' men han var altid med mig
Prægede mit valg af venner, nattegængere der ristede skabskeletter
Ud i takt med tracket i en vaskekælder
Lærte en kantet knægt at stå på egne ben og falde på hænder
Mer end bare det at lyt’
Nogen sange de går dybt som om man kender en man aldrig har mødt
Troppede op til release på Culturebox, klar til at støt’
Uvidende om den relation vi var i gang med at knyt’
Sidst ud på aftenen gik han forbi mig på trappen
Jeg sagde: "tillykke med skiven, jeg har digget skidtet fra starten”
Før han gik videre i rækken tog han sig tid, gav mig lappen
Og en grund til ik' at la' min egen musik blive ved snakken
Samme år kom en chance jeg ik’ måtte misse i farten
Hans label søgte spyt de ku deale i bakken
Fik delt en stak filer til mappen
Og pludselig var min passion på plade med en af dem der virkelig havde skabt den
[Mellemstykke]
Det var også hele den der Echo Out vej der gjorde at Carlos og jeg lærte hinanden og kende, i og med at Carlos var en af de der, unge, håbefulde MC's der indsendte tracks til Spytbakken, hver gang vi
Annoncerede efter dope MC's derude, der gerne ville være med
Øh ja, det var den korte version
[Vers 2: Trepac]
Vi snakker cirka 2009
Mig og crewet spyttede spytbakker ud for at gi’
Opmærksomhed til hiphop undergrundens skjulte magi, ville bære
Kulturen på vores spinkle skulderparti
Kronologien halter lidt for livet susede forbi
Så vidt jeg husker var vi en dag i studiet fordi
Vi lig’ sku’ tjek’ om vi havde fået tracks crewet ku’ li’
Hovedparten var wack, vi hørte hundredevis af
Modtagne filer uden en smule værdi, indtil en ung poet fik
Sat en prop i vores surmuleri
En åbenbaring, hulelignelse, en sulten MC
Så bomben vi var ved at ringe efter Rullemarie
Uh wee – yo det umuligt at sig’
Om det var skæbnen, men i hvert fald var det pudsigt at vi
En uge senere skulle krydse hinandens mudrede sti
Da han supportede mig og Kværn og gav den fuld energi
Han sku’ bevise sig selv og satsede alt som ludomani – og vandt
Efter showet var vi så cool man ka’ bli’
Hang ud og diskuterede rap, drak en flaske sprut eller ti
Og der var superkemi, men tænkte ”nu må vi se”
[Outro]
Og så blev vi lige pludselig enige om, vi skal sku' lave en plade sammen
Ja, ja, så springer vi måske lidt i historien
"Du' alt jeg har søgt, du' en million i findeløn"
Ord fra en stemme der borede sig ind bag tindingen
Himmelvæld af klare linjer, jeg ku' kravl' indimellem
Og skrive et sjældent kapitel til huskebogen jeg sent vil glemme
Han vidste det ik' men han var altid med mig
Prægede mit valg af venner, nattegængere der ristede skabskeletter
Ud i takt med tracket i en vaskekælder
Lærte en kantet knægt at stå på egne ben og falde på hænder
Mer end bare det at lyt’
Nogen sange de går dybt som om man kender en man aldrig har mødt
Troppede op til release på Culturebox, klar til at støt’
Uvidende om den relation vi var i gang med at knyt’
Sidst ud på aftenen gik han forbi mig på trappen
Jeg sagde: "tillykke med skiven, jeg har digget skidtet fra starten”
Før han gik videre i rækken tog han sig tid, gav mig lappen
Og en grund til ik' at la' min egen musik blive ved snakken
Samme år kom en chance jeg ik’ måtte misse i farten
Hans label søgte spyt de ku deale i bakken
Fik delt en stak filer til mappen
Og pludselig var min passion på plade med en af dem der virkelig havde skabt den
[Mellemstykke]
Det var også hele den der Echo Out vej der gjorde at Carlos og jeg lærte hinanden og kende, i og med at Carlos var en af de der, unge, håbefulde MC's der indsendte tracks til Spytbakken, hver gang vi
Annoncerede efter dope MC's derude, der gerne ville være med
Øh ja, det var den korte version
[Vers 2: Trepac]
Vi snakker cirka 2009
Mig og crewet spyttede spytbakker ud for at gi’
Opmærksomhed til hiphop undergrundens skjulte magi, ville bære
Kulturen på vores spinkle skulderparti
Kronologien halter lidt for livet susede forbi
Så vidt jeg husker var vi en dag i studiet fordi
Vi lig’ sku’ tjek’ om vi havde fået tracks crewet ku’ li’
Hovedparten var wack, vi hørte hundredevis af
Modtagne filer uden en smule værdi, indtil en ung poet fik
Sat en prop i vores surmuleri
En åbenbaring, hulelignelse, en sulten MC
Så bomben vi var ved at ringe efter Rullemarie
Uh wee – yo det umuligt at sig’
Om det var skæbnen, men i hvert fald var det pudsigt at vi
En uge senere skulle krydse hinandens mudrede sti
Da han supportede mig og Kværn og gav den fuld energi
Han sku’ bevise sig selv og satsede alt som ludomani – og vandt
Efter showet var vi så cool man ka’ bli’
Hang ud og diskuterede rap, drak en flaske sprut eller ti
Og der var superkemi, men tænkte ”nu må vi se”
[Outro]
Og så blev vi lige pludselig enige om, vi skal sku' lave en plade sammen
Ja, ja, så springer vi måske lidt i historien