Bagagen by Binr Lyrics
[Vers 1:]
[Mund de Carlo]
Hørte engang om en mand der var så lukket og privat
At den tunge bagage han bar på var som at gå med en granat
Selv noget så ekstremt kan blive underligt normalt
En dag han vågnede gik det galt, han lå som han havde redt
Startede som det plejede, bildte sig selv ind at kaffen mættede
Skrabede skægget skarpt og tjekked ligegyldigt bras på nettet
I skabet hang skelettet under jakkesættet
Tog det med på sine skuldre da døren til opgangen smækkede
[Trepac]
Ville ønske bagagen var lidt lettere, den var tung som bare helvede
Men han bar den med sig overalt som et ar der sætter
Sig på sjælen fra et åbent sår som tiden aldrig sletter
Bærer den fra alarmen vækker ham og ta’r den med på jobbet
Blandt de andre marionetter, finder ro så snart han lægger
Den på togets sæde, men trækker den krampagtigt til sig
For at undgå andre sætter sig for tæt og tvangsindlægger
Ham til at vise de mange skeletter som han dagligt slæber rundt på
[Mund de Carlo]
Får slæbt sig væk fra godstoget, typisk ham at stresse den
Frem i massen mellem dagligdagens samfunds-nasning
Slukker en cigaret i risten foran arbejdspladsen
Håber en Fønix rejser sig fra asken
Hvor længe har bagagen holdt ham nede? Han tør ik' gi' et slag på tasken
Placerer den med sin jakke i kassen og la' vagten scan' den
Så dybt begravet at deres system ik' ser de lig der’ lagt i lasten
Bevarer masken i elevatoren op til tagetagen
[Trepac]
Ka’ mærke det stramme i halsen lige så snart han drejer
Ind til mødet, sætter sin bagage fra sig som han plejer
Mødet starter, snakken snegler sig af sted, mødet slutter
Alle rejser sig og går men han ska’ lige pak’ sit grej og
Ser en efterladt bagage, lige meget hvor meget den vejer
Ka’ han dårligt rumme mere i sit spind af tankestreger
Han forsegler den og ta’r den med til rette ejer
Hun bli’r forskrækket, takker nej men foretrækker
At han skaffer den af vejen og håber på han samarbejder
Han må se hvor langt det rækker, handlingslammet eller fighter?
Han overvejer, ka’ han os’ knockoutbesejre sine dæmoner
Ka’ han konfrontere sine skrækscenarier
[Omkvæd]
Hvad slæber du på
Hvad slæber du på
[Vers 2: ]
[Mund de Carlo]
Hans tog er lige kørt, tom perron
Tar' Princen på det hvide filter op af lommen så han har noget at holde i hånden
Vejer situationen, den føles som et ton
Han spotter ik' manden bag ham, først da han hopper om og flår bagagen fra ham
Slår gongongen! RUN, Forrest, RUN
Instinktivt løber han, svimmel af følelser ka' ik' slip' ham af syne for
Hans sind det beskytter de ting han bør flygt' fra
Låser blikket på tyven og når helt op og følger ham ind igennem mylderet
Midtimellem bybørn og blinkende lygter, passerende må flyt' sig
Det lev eller dø så han griber ham, kyler ham ind i et par cykler, tar' benene på køteren
Burde skille ham i stykker men det for risikofyldt og det hele det begynder
At være en del af det mønster der stikker for dybt så må' ik' la' det styre ham, der rigeligt der tynger
Tar' shittet med kryber i sikkerhedshylsteret
Forsvinder i skyggerne, blind og bekymret, i ét med sine byrder
[Trepac]
Han hviler i fred, mens toget triller afsted
Hjem til ro, hjem til kæresten, en film og et bad
Men i det han træder ind ad døren bli’r der ballade
Hun sidder grædende med en flaske vin og virker lidt vred
Hun peger på bagagen, si’r ”den splitter os ad
Slip nu taget og prøv at vise mig noget der ik’ er facade
Stik mig en flad i stedet for altid bar’ at stik’ mig en plade
Prøv at smile og vær glad, inden det ’ for sent og jeg’ skredet”
[Mund de Carlo]
Han tar' hendes hånd og si'r: "du nødt til at stoppe
Hvorfor tar' du det så tungt, jeg troede vi løftede i flok?"
Hun vender sig og går, som om han ik' havde ødelagt det nok
Men det tar' et chok at puste liv ind i en følelsesrobot
Han begynder så småt at se han ik' kan rumme hende før han rydder helt op
Stirrer på døren og så følger han trop
Hørte om et spot højt over byen hvor folk tømmer tanker i bølgernes top
Og hvor nogen har så tung bagage, at de selv får lyst til at hop’
[Trepac]
Han ønsker jo blot at twist’ det her ynkelige plot
Løber galop igennem byen til hans fødder er fucked
Han når til broen, det føles så forbløffende godt
Idet han løsner stroppen på bagagen han forsøger at skrot’
Han skynder sig, går let i panik
Men trækker vejret dybt og tænker, det ik’ nemt at gi’ slip
Vender sit blik mod den bagage han for længst sku’ ha’ smidt
Og tømmer den for good, slut med at slæbe på det shit…
Hvad slæber du på?
[Omkvæd]
Hvad slæber du på
Hvad slæber du på
Hvad slæber du på
Hvad slæber du på
[Mund de Carlo]
Hørte engang om en mand der var så lukket og privat
At den tunge bagage han bar på var som at gå med en granat
Selv noget så ekstremt kan blive underligt normalt
En dag han vågnede gik det galt, han lå som han havde redt
Startede som det plejede, bildte sig selv ind at kaffen mættede
Skrabede skægget skarpt og tjekked ligegyldigt bras på nettet
I skabet hang skelettet under jakkesættet
Tog det med på sine skuldre da døren til opgangen smækkede
[Trepac]
Ville ønske bagagen var lidt lettere, den var tung som bare helvede
Men han bar den med sig overalt som et ar der sætter
Sig på sjælen fra et åbent sår som tiden aldrig sletter
Bærer den fra alarmen vækker ham og ta’r den med på jobbet
Blandt de andre marionetter, finder ro så snart han lægger
Den på togets sæde, men trækker den krampagtigt til sig
For at undgå andre sætter sig for tæt og tvangsindlægger
Ham til at vise de mange skeletter som han dagligt slæber rundt på
[Mund de Carlo]
Får slæbt sig væk fra godstoget, typisk ham at stresse den
Frem i massen mellem dagligdagens samfunds-nasning
Slukker en cigaret i risten foran arbejdspladsen
Håber en Fønix rejser sig fra asken
Hvor længe har bagagen holdt ham nede? Han tør ik' gi' et slag på tasken
Placerer den med sin jakke i kassen og la' vagten scan' den
Så dybt begravet at deres system ik' ser de lig der’ lagt i lasten
Bevarer masken i elevatoren op til tagetagen
[Trepac]
Ka’ mærke det stramme i halsen lige så snart han drejer
Ind til mødet, sætter sin bagage fra sig som han plejer
Mødet starter, snakken snegler sig af sted, mødet slutter
Alle rejser sig og går men han ska’ lige pak’ sit grej og
Ser en efterladt bagage, lige meget hvor meget den vejer
Ka’ han dårligt rumme mere i sit spind af tankestreger
Han forsegler den og ta’r den med til rette ejer
Hun bli’r forskrækket, takker nej men foretrækker
At han skaffer den af vejen og håber på han samarbejder
Han må se hvor langt det rækker, handlingslammet eller fighter?
Han overvejer, ka’ han os’ knockoutbesejre sine dæmoner
Ka’ han konfrontere sine skrækscenarier
[Omkvæd]
Hvad slæber du på
Hvad slæber du på
[Vers 2: ]
[Mund de Carlo]
Hans tog er lige kørt, tom perron
Tar' Princen på det hvide filter op af lommen så han har noget at holde i hånden
Vejer situationen, den føles som et ton
Han spotter ik' manden bag ham, først da han hopper om og flår bagagen fra ham
Slår gongongen! RUN, Forrest, RUN
Instinktivt løber han, svimmel af følelser ka' ik' slip' ham af syne for
Hans sind det beskytter de ting han bør flygt' fra
Låser blikket på tyven og når helt op og følger ham ind igennem mylderet
Midtimellem bybørn og blinkende lygter, passerende må flyt' sig
Det lev eller dø så han griber ham, kyler ham ind i et par cykler, tar' benene på køteren
Burde skille ham i stykker men det for risikofyldt og det hele det begynder
At være en del af det mønster der stikker for dybt så må' ik' la' det styre ham, der rigeligt der tynger
Tar' shittet med kryber i sikkerhedshylsteret
Forsvinder i skyggerne, blind og bekymret, i ét med sine byrder
[Trepac]
Han hviler i fred, mens toget triller afsted
Hjem til ro, hjem til kæresten, en film og et bad
Men i det han træder ind ad døren bli’r der ballade
Hun sidder grædende med en flaske vin og virker lidt vred
Hun peger på bagagen, si’r ”den splitter os ad
Slip nu taget og prøv at vise mig noget der ik’ er facade
Stik mig en flad i stedet for altid bar’ at stik’ mig en plade
Prøv at smile og vær glad, inden det ’ for sent og jeg’ skredet”
[Mund de Carlo]
Han tar' hendes hånd og si'r: "du nødt til at stoppe
Hvorfor tar' du det så tungt, jeg troede vi løftede i flok?"
Hun vender sig og går, som om han ik' havde ødelagt det nok
Men det tar' et chok at puste liv ind i en følelsesrobot
Han begynder så småt at se han ik' kan rumme hende før han rydder helt op
Stirrer på døren og så følger han trop
Hørte om et spot højt over byen hvor folk tømmer tanker i bølgernes top
Og hvor nogen har så tung bagage, at de selv får lyst til at hop’
[Trepac]
Han ønsker jo blot at twist’ det her ynkelige plot
Løber galop igennem byen til hans fødder er fucked
Han når til broen, det føles så forbløffende godt
Idet han løsner stroppen på bagagen han forsøger at skrot’
Han skynder sig, går let i panik
Men trækker vejret dybt og tænker, det ik’ nemt at gi’ slip
Vender sit blik mod den bagage han for længst sku’ ha’ smidt
Og tømmer den for good, slut med at slæbe på det shit…
Hvad slæber du på?
[Omkvæd]
Hvad slæber du på
Hvad slæber du på
Hvad slæber du på
Hvad slæber du på