Mergelgraven by Allan Olsen Lyrics
Vi var nogle stykker der legede i en mergelgrav skønt vi godt vidste vi ik' måtte ha' lov
Man ku' mist' sine arme eller det der var værre det var derfor vi syns' det var sjov
Henning og mig og så røvballe Niels når dagen begyndt' og forsvinde
Vi gravede en hule i det farlige sand og så sad vi og røg Cecil derind'
Vi sad ligeså stille mens natten den kom skønt vi dårligt syns vi ku' vent'
Niels han fortalte at han snart var en rigtig mand
Og spændt' sin' bukser op så vi ku' se hvad han ment'
Man ku' læsse en hest med femten tons eller bare bli' ve' med og slå
Man ku' binde en gravko dengang je' var en dreng den vil' alligevel bli' ved at gå
Og månen kom frem og vi kravled' ud der ingen af os der var bang'
Godt nok var vi kun en meter stor men vores skygger de var syv meter lang'
Med en syvtommer stang slog vi døren ind til en gravko der stod og sov
I et spejl derind' så jeg et billede af mor je' vidst' ik' at man ku' blive så flov
Vi sprætted' sæderne op og vi pissed' derind' vi blev fuldstændig ude af os selv
Lige pludselig var vi i færd med at slå en helt uskyldig gravko ihjel
Man ku' læsse en hest med femten tons eller bare bli' ve' med og slå
Man ku' binde en gravko dengang je' var en dreng den vil' alligevel bli' ved at gå
Vis mig dit blod sig at det aldrig kan tæmmes
Vis mig dit blod sig at vi aldrig skal skilles
De sprang Henning i luften en sommerdag dynamitten var lagt lidt forkert
Hans far han gik hjem for familiens skyld han sku' fortælle om det brag de havde hørt
En krøllet kasket i en knuget hånd en halvtredsårig mand stod og græd
Der var ingen der spurgt' ham hvad der var sket de vidst' nok hvad det var han havde med
Man ku' læsse en hest med femten tons eller bare bli' ve' med og slå
Man ku' binde en gravko dengang je' var en dreng den vil' alligevel bli' ved at gå
Man ku' mist' sine arme eller det der var værre det var derfor vi syns' det var sjov
Henning og mig og så røvballe Niels når dagen begyndt' og forsvinde
Vi gravede en hule i det farlige sand og så sad vi og røg Cecil derind'
Vi sad ligeså stille mens natten den kom skønt vi dårligt syns vi ku' vent'
Niels han fortalte at han snart var en rigtig mand
Og spændt' sin' bukser op så vi ku' se hvad han ment'
Man ku' læsse en hest med femten tons eller bare bli' ve' med og slå
Man ku' binde en gravko dengang je' var en dreng den vil' alligevel bli' ved at gå
Og månen kom frem og vi kravled' ud der ingen af os der var bang'
Godt nok var vi kun en meter stor men vores skygger de var syv meter lang'
Med en syvtommer stang slog vi døren ind til en gravko der stod og sov
I et spejl derind' så jeg et billede af mor je' vidst' ik' at man ku' blive så flov
Vi sprætted' sæderne op og vi pissed' derind' vi blev fuldstændig ude af os selv
Lige pludselig var vi i færd med at slå en helt uskyldig gravko ihjel
Man ku' læsse en hest med femten tons eller bare bli' ve' med og slå
Man ku' binde en gravko dengang je' var en dreng den vil' alligevel bli' ved at gå
Vis mig dit blod sig at det aldrig kan tæmmes
Vis mig dit blod sig at vi aldrig skal skilles
De sprang Henning i luften en sommerdag dynamitten var lagt lidt forkert
Hans far han gik hjem for familiens skyld han sku' fortælle om det brag de havde hørt
En krøllet kasket i en knuget hånd en halvtredsårig mand stod og græd
Der var ingen der spurgt' ham hvad der var sket de vidst' nok hvad det var han havde med
Man ku' læsse en hest med femten tons eller bare bli' ve' med og slå
Man ku' binde en gravko dengang je' var en dreng den vil' alligevel bli' ved at gå